dvmquilt.dk
dvmquilt.dk > Mest for sjov > 71 gode grunde til at købe (mere) stof

71 gode grunde til at købe (mere) stof

Vi kender det alle sammen - vi har langt mere stof i skuffer og skabe, end vi nogensinde vil få brugt. Men, det er rart at have. Nedenfor nogle gode grunde til at købe mere!

Frances Tankersley har samlet nedenstående 71 grunde, som er indsamlet fra Online Quilters Guild. Jeg har oversat til dansk.

  1. Det isolerer godt i det skab, hvor det bliver opbevaret.
  2. Det styrker betalingsbalancen. Det er vores pligt at understøtte bomuldsdyrkerne, tekstilfabrikanterne og quiltebutikkerne.
  3. Det er billigere og sjovere end psykiatrisk behandling.
  4. "Det er ikke til mig, jeg køber til en veninde"!
  5. Min kat/hund behøver en frisk ny bunke stof til at sove på mindst en gang om ugen.
  6. Fordi det var på udsalg!
  7. OK - det var ikke på udsalg, men når det kommer på udsalg, vil at det bedste være væk!
  8. En pludselig stigning i antallet af møl vil måske ødelægge bomuldshøsten for de næste 10 år.
  9. Jeg deltager i en konkurence: Den der dør med mest stof, vinder!
  10. Det kan holde sig uden at ligge afkølet, og du behøver ikke tilberede det for at nyde det. Du skal heller ikke fodre, skifte eller lufte det.
  11. Det er nødvendigt med ekstra vægt bag i bilen, når jeg kører på isglatte veje. Dette er vigtigt selv i Florida og Californien, da du aldrig ved, hvornår vejret vil skifte.
  12. Fordi jeg er det værd.
  13. Det feder ikke, hvilket er blevet bekræftet af anerkendte diætister. En fat quarter har 100 pct. færre kalorier end en is eller kage.
  14. Jeg arbejder på at opbygge en hel kollektion.
  15. Ligesom støv er det godt til at dække tidligere tomme arealer i huset, f.eks. strygebrædtet, låget på  vaskemaskinen, spisebordet etc.
  16. Det er en anerkendt test for at se, om din mand stadig er i live. Hvis han er, vil nye stofindkøb straks få ham til at blive rød i hovedet.
  17. Når det store jordskælv kommer, vil quiltebutikkerne måske blive opslugt af jorden og aldrig nogensinde mere komme til syne.
  18. Fordi det er der.
  19. Det er pænere end salt- og pebberbøsser.
  20. Det knækker ikke.
  21. En sund interesse i stofkøb vil holde dig fra at spille hasard eller stjæle hjulkapsler.
  22. Det er meget billigere at dække gulvet med end nye tæpper, og du kan oftere skifte stil.
  23. Det var djævelens skyld.
  24. Jeg gjorde det, fordi jeg var stresset efter en kamp med "stofpolitiet" (min mand).
  25. Det er det mest kunstneriske jeg nogensinde har gjort.
  26. Hvis alt andet glipper, kan jeg bruge det som støveklud.
  27. Jeg åbner måske engang min egen stofforretning - og til det behøver jeg et varelager.
  28. Det forhindrer min seng i at falde sammen.
  29. At redde et smukt stykke stof fra at uddø. De holder måske op med at producere det og det ville være synd, hvis det aldrig senere skulle blive set.
  30. Kvarterets unger skal måske bruge lige netop den farve en dag til en skattejagt.
  31. Jeg havde behov for noget nyt stof til "Show and tell".
  32. Min veninde har større udvalg end jeg, og jeg er jo nødt til at følge med.
  33. Fordi jeg ikke kan leve uden!
  34. Min yngste flytter hjemmefra, så der er endnu et rum at fylde.
  35. Stoffet taler til mig og råber mit navn.
  36. Det kommer i lige den størrelse og mængde, som du ønsker.
  37. Det er vigtigt at investere i bomuldsindustrien.
  38. Jeg er for gammel til sex!
  39. Jeg har lige fået nye hylder på væggen, og hvis jeg ikke fylder dem op, vil det se forkert ud.
  40. De bliver sure i forretningen, hvis du stjæler det.
  41. Det passer til noget, jeg købte sidste år!
  42. Det er så smukt.
  43. Jeg får brug for det en dag!
  44. Min datter skal have en ordentlig arv.
  45. Det holder de personer, som fremstiller papindlæggene i stofrullerne, beskæftiget.
  46. Det hjælper de små fugle med deres redebyggeri, når afklip og tråde får lov til at flyve i vinden.
  47. Åbner nye muligheder for quilt show dommere til at holde deres færdigheder ved lige.
  48. Optikerne anbefaler quilting for at holde brillesalget oppe.
  49. Uden stof, hvad skulle jeg så gøre med min rotary cutter, min skæreplade, min symaskine, mit strygejern, min tråd, mine nåle, mine quiltebøger - og al min tid.
  50. Jeg foregår mine børn med et godt eksempel.
  51. Jeg mangler bare et sykke mere - og jeg ved det når jeg ser det.
  52. Køb det nu, før din mand går på pension og skal til at følge med på alle indkøbsture.
  53. En eller anden har opkøbt alle svinemaver!
  54. Man får ikke paradentose.
  55. Der er ingen, der har sagt, jeg skulle lade være.
  56. Det regner! (sner, tordner, er for varmt o.s.v)
  57. Det er ikke umoralsk, ulovligt eller fedende.
  58. Det beroliger nerverne, tilfredsstiller sjælen og får mig til at føle mig godt tilpas.
  59. Køb det, før alt det bedste er væk!
  60. 10 meter om dagen holder lægen fra døren.
  61. Trin 32 i planen til at gøre din mand skør.
  62. Alle andre gør det!
  63. "Oh, what a feeling"!
  64. En meter om dagen er det eneste quiltebutikkerne forlanger.
  65. Hvis du ikke køber det nu, risikerer du aldrig at se det mere!
  66. Hvis jeg ikke køber stof, har min mand ikke noget at brokke sig over!
  67. Det var frygteligt. Jeg var fanget i quiltebutikken, og den eneste vej ud var at købe mig vej ud!
  68. Medmindre min stofbunke er imponerende nok, vil folk tænke, at jeg ikke har råd, og mine børn vil skamme sig.
  69. En kæmpe stofbunke er tegn på en krativ sjæl.
  70. Jeg skylder mig selv en belønning for det halve kilo, jeg tabte sidste måned.
  71. Fordi jeg ikke har lige netop det mønster!