Jeg elsker kostumer – godt der snart er tyrolerfest

Min kæreste og jeg elsker at klæde os ud. Det er som om, at jeg får det sjovere, når jeg springer i et kostume og leger den gode eller onde fe, zoombie eller pirat. Jeg har vidst arvet det fra mine forældre. Min mor har arbejde som pædagog og har ofte et mere kreativt kostume end børnene, når der er udklædningsfest på hendes arbejde. Og min far fungerer som alles julemand med tyk mave og det hele.

Når det skal være nemt og hurtigt leder vi online og køber hele kostumer, hvilket faktisk kan være billigere end at finde tøj i HM. Til tider køber jeg kun en paryk eller accessory (argh staveplade) og opstøver så resten i mit eget klædeskab eller hos genbrugsbutikken. Jeg var engang udklædt som sørøver med en hvid gammel lidt for stor skjorte fra genbrug, sorte bukser, en flaske rom fra min kærestes barskab, min lillesøsters spraglede tørklæde, min mors støvler – og så en sørøverpistol fra en online kostume shop.

Som lille var jeg selvfølgelig klædt ud til fastelavn og da jeg var 7 år, gik jeg med bare tæer og min prinsessekjole hele året. I dag opstøver jeg hver en chance og tager kostumer på til halloweenfester, tyrolerfest, julehygge, maskeballer og selvfølgelig fastelavn. Jeg må vidst snart se at få mig nogle børn, så jeg har muligheder for at tage til endnu flere temafester.

Min næste fest får Mad Men 50ér tema. Jeg mangler kun parykken til at dække over mit ikke så 50-er agtige hår. Kostume? Dét har jeg skam totalt styr på.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.